Øjet

[Intro ]
Bb Bb Bb Bb 



Bb             Gm 
 Jeg var lille, jeg var søvnig 
Cm              Dm 
 det var dagen, som sku slutte 
     Gm                 Cm 
men først aftenbørn og fadervor 
F                 F 
 forinden mor ku putte 
Bb             Gm 
 og der ligger man og grynter 
Cm            Dm 
 og skal lige til at sutte 
    Gm          Cm         F   F 
så lurer der et øje i det høje 


 
Bb 
 ham gud 
                  Bb 
han er eddermame svær at få smidt ud 
Eb       Bb           Eb        Bb 
han er streng men så forbandet uerfarn 
                      F           Bb 
han har aldrig nogen sinde været barn.  



Bb                 Gm 
 Når jeg strammer mine trusser 
Cm               Dm 
 som har blonder og er gule 
         Gm           Cm 
kan jeg komme til at røre 
          F               F 
ved det frække, de skal skjule 
Bb                Gm 
 men så snart der' noet der kilder 
Cm              Dm 
 bar' en lille bitte smule 
    Gm          Cm         F   F 
så lurer der et øje i det høje 


 
Bb 
 ham gud 
                  Bb 
han er eddermame svær at få smidt ud 
Eb     Bb              Eb               Bb 
men selvføl'ig det er synd han har den drift 
                 F           Bb 
han aldrig nogensinde været gift.  



Bb                Gm 
 Jeg går hjem med ham jeg kender 
Cm              Dm 
 og jeg glemmer mors instrukser 
        Gm             Cm 
det er ham der siger: kys mig! 
        F               F 
det er mig der siger: sluk så! 
Bb                 Gm 
 men så snart jeg knapper op 
      Cm           Dm 
 og lægger maven mod hans bukser 
    Gm          Cm         F   F 
så lurer der et øje i det høje 


 
Bb 
 ham gud 
                  Bb 
han er eddermame svær at få smidt ud 
Eb       Bb         Eb           Bb 
han fik aldrig selv ild på sin cigar 
                F             Bb 
for han ordned jo Maria pr. vikar.  


{Instrumental} 
Bb Gm 
Cm Dm 
Gm Cm 
F F 
Bb Gm 
Cm Dm 
Gm Cm 
F F 



Bb             Gm 
 Jeg er voksen og forelsket 
Cm              Dm 
 og han lægger sine briller 
   Gm                Cm 
og han kæler og han sjæler 
 F                      F 
lykken svier som brændenælder 
Bb                Gm 
 glæden slår med store kæppe 
Cm              Dm 
 men når så vi rigtig spræller 
    Gm          Cm         F   F 
så lurer der et øje i det høje 


 
Bb 
 ham gud 
                  Bb 
han er eddermame svær at få smidt ud 
Eb     Bb               Eb               Bb 
men selvføl'ig hvad har gud forstand på sjæl 
                     F               Bb 
når han aldrig nogensind' var menske sel'.