Nu titte til hinanden de favre blomster sm'de muntre fugle kalderp'verandre
nu alle jordens b'eres 'opsl'nu sneglen med hus p'yg vil vandre.
Den k' Gud og skaber, den mindste ord er n'
han f'fugl og markens lilje kl'r.
dog menneskenes b'ar han allermest k'
Gud 'er p'jet, n'det gr'r.
Guds s'r selv et barn, og p'rybbestr'an l'hans vugge stod p'ord foruden g'e
Guds himmeriges fryd har han lovet de sm'og blomster fra Paradisets enge.
Guds s'r os s'' han er b'ennen stor,
han b'r barnet op til Gud p'rmen
han storm og hav betvang, da han vandred p'ord
men b'e leged' ham ved barmen.
O du, som os velsigned' og tog i favn de sm'
en morgen se vi dig i Paradiset
du l'e os til Gud vore 'opsl'
eveindelig v' du lovpriset.
C
- C
- F - C -
G
- C
- G C C G
Am
F C
C7 F - C -
Dm7
G C
F C G C -
Tabbed by: [email protected]
Full
key step up
Half
key step up
Half
key step down
Full
key step down
